Gå til hovedindhold

Infrastrukturen i tal

Dyk ned i din kommunes anvendelse af den fælleskommunale infrastruktur.

Infrastrukturen i tal gør det muligt for kommunerne at arbejde målrettet med at drifte, forvalte, udbrede og realisere merværdi af den fælleskommunale infrastruktur baseret på data og indsigter i anvendelse af infrastrukturen. Kommunerne kan desuden tilgå hinandens data i Infrastrukturen i tal.  

Infrastrukturen i tal er målrettet de personer i kommunerne, der arbejder med den fælleskommunale infrastruktur fx:  

  • Infrastrukturansvarlig og digitaliserings-/udviklingskonsulenter, der arbejder med udbredelsen af infrastrukturen
  • Personer, der har ansvar for og arbejder med it-indkøb
  • Personer, der arbejder med drift/forvaltning herunder udfasning

Ambitionen er at samle relevante data ét sted. I kraft af at værktøjet er PowerBI-baseret får kommunerne en høj grad af fleksibilitet i, hvordan data tilgås, filtreres og vises. Kommunen kan let aggregere data på overordnede niveau og stille skarpt på en detalje fx et specifikt it-system eller en specifik integration. KOMBIT tilstræber, at brugergrænsefladen på tværs af FKI Forbrug og FKI Sag er genkendelig.  

Klik her for at tilgå Infrastrukturen i tal

Adgang til Infrastrukturen i tal 

KOMBIT giver kommunerne adgang til Infrastrukturen i tal. Hvis du ønsker adgang til Infrastrukturen i tal, så skriv til FKI@kombit.dk. I e-mailens emnelinje skal du skrive "Anmodning om adgang til infrastrukturen i tal" og i e-mailen skal du oplyse navn, efternavn, mail og telefon. Når du er oprettet som bruger modtager du en mail med link til Infrastrukturen i tal. Foruden den adgang KOMBIT giver, skal din kommune tildele dig et 'Free PowerBI'-licens.

Oversigt over de forudsætningsbærende integrationer under hver integrationspakke

SF0810 - sygehusophold

Udstiller adviser om borgeres sygehusophold fra de regionale sygehuse til kommunale fagløsninger. Disse adviser er vigtige i den kommunale sagsbehandling, fx fordi en indlæggelse eller en udskrivning kan have betydning for stop eller start af kommunale ydelser.

SF0830 – Sygesikringsudtræk

Henter oplysninger om en borgers sygesikring og læge. Oplysningerne hentes fra kommunernes og regionernes system for praksissektoren.

SF1320_A - CPR - Hændelser

Tilvejebringer og videresender relevante personhændelser på CPRområdet for kommunale fagsystemer.

SF1520 - CPR replika opslag

Giver kommunernes fagsystemer mulighed for at fremsøge de personoplysninger, der er nødvendige for den kommunale sagsbehandling og forvaltningsvirksomhed.

SF1525 - Persondata Samling Hent

Giver kommunernes fagsystemer adgang til opslag af detaljerede personoplysninger, herunder historik, på en enkeltperson ud fra et CPR-nummer.

SF1411_A - Hent Tillægsprocent

Formålet med integrationen er at hente informationer om pensionisters pensionssag hos UDK.

SF1411_B - Hent helbredsprocent

Integrationen henter oplysninger om pensionisters kommunale helbredssag. Oplysningerne hentes i det kommunale pensionssystem.

SF1411_D - Besked om tillægsprocent

Integrationen giver mulighed for at abonnere på ændringer i pensionisters pensionssag hos UDK.

SF 1470 - Sags- og Dokumentindekset

Samler metadata om sager og dokumenter fra en lang række fagsystemer. Metadata udstilles via services til brug for andre systemer, der skal give borgere og medarbejdere i kommunen et overblik over sager og dokumenter om en borger eller en virksomhed.

SF 1490 - Fælleskommunalt Ydelsesindeks

Har til formål at opsamle metadata om bevilgede ydelser og økonomiske effektueringer fra en lang række fagsystemer. Disse udstilles via services til brug for andre fagsystemer, der skal give borgere og medarbejdere i kommunen et overblik over igangværende ydelser til en borger eller en virksomhed.

SF 1500 - Fælleskommunalt Organisationssystem

Er et system til håndtering af kommunens organisationsdata. Systemet udstiller korrekte og relevante informationer om medarbejdere og organisationer til fagsystemer, som derfor ikke selv behøver at vedligeholde disse data.

SF1510 - Klassifikation

Med integrationen kan anvendere hente opdaterede fælleskommunale klassifikationssystemer, fx KLE og kontoplanen. Integrationen leverer også klassifikationsbegrebernes UUID'er, som skal anvendes ifm. dataudveksling i den fælleskommunale infrastruktur. Anvendere kan også ind- og udlæse kommunens egne klassifikationssystemer og eventuelle egne udvidelser af fælleskommunale klassifikationssystemer.

SF1511 - Sikkerhed – Hent token fra Context Handler

Giver et brugervendt fagsystem mulighed for, at en slutbruger på én gang kan logge ind i alle fagsystemer, som er tilsluttet Context Handler. Herigennem sikrer integrationen, at brugeren har præcis de rettigheder til data og funktionalitet, som han eller hun er blevet tildelt i de respektive systemer. Integrationen er henvendt kommunale, brugervendte fagsystemer, dvs. systemer med en grænseflade for slutbrugere, som vil anvende single-sign-on (SSO). Integrationen indgår således i kommunens opsætning og implementering af den fælleskommunale sikkerhedsmodel for adgangsstyring for brugere.

SF1590_A - Afsend økonomipostering

Giver kommunale fagløsninger mulighed for at levere finansposteringer til kommunens bogføringssystem. En typisk anvendelse er, at fagløsningen har udstedt en ordre på at få foretaget en udbetaling via NemKonto, hvorefter fagløsningen sender finansposteringerne – dvs. bogføringsgrundlaget – for udbetalingen til bogføringssystemet.

SF1590_B_01 - Afsend DebitorRegistrering
SF1590_B_02 - Afsend DebitorForespørgsel
SF1590_B_03 - Afsend DebitorIndbetaling

Giver kommunale fagløsninger mulighed for at overdrage fordringer (mellemværende mellem borger og kommune) til det af kommunen valgte debitorsystem. Desuden kan debitorsystemet informere fagløsningen tilbage om indbetalinger og afskrivninger af de pågældende fordringer, samt advisere om statusskifte på debitorkonti i debitorsystemet. I forbindelse med at Gældstyrelsen tager PSRM (inddrivelsesløsning som erstatter EFI) i brug er integrationen tilpasset nye krav fra Gældstyrelsen. Det vil sige, at integrationen desuden sikrer, at debitorsystemet kan videresende fordringer fra kommunens debitorsystem til Gældstyrelsen til inddrivelse.

SF1590_D - Afsend Faktura til Godkendelse

Giver et fakturahåndteringssystem mulighed for at sende fakturaer til et kommunalt fagsystem til decentral kontrol og håndtering. Et fagsystems behandling af fakturainformation kendes også under termen fakturaudlån.

SF1590_E - Afsend Betalingsanmodning til NemKonto

Giver kommunale fagløsninger mulighed for at foretage udbetalinger via NemKonto. NemKonto understøtter komplette og ukomplette betalinger, som resulterer i en pengeoverførsel mellem betalers bankkonto og modtagers bankkonto.

SF1690 - Jobcenter - Kontanthjælp Modtag jobcentersag
SF1780 - Jobcenter - Kontanthjælp Send bevilling til jobcentersag
SF2090 - Jobcenter SDP - Hændelser vedr. sygedagpengefravær til Jobcenter
SF2093 - Jobcenter SDP - Afsend anmodning om forlængelse til jobcenter
SF2095 - Jobcenter SDP - Afsend status på jobcentersag
SF2096 - Jobcenter SDP - Opslag på sag og sagsresume

Understøtter kommunens arbejdsgange og synkronisering af information mellem jobcenter-løsningerne til Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

SF1601 - Afsend post

Integrationen gør det muligt for kommunale fagløsninger at afsende breve til borgere, virksomheder og myndigheder, enten via Digitaliseringsstyrelsens nye Digitale Post-løsning eller som fysisk brev via kommunens fjernprintløsning.

SF1606 - Modtag post

Formålet med integrationen er at et fagsystem kan modtage en meddelelse fra Digital Post. En meddelelse kan enten være et nyt brev, et videresendt brev eller et svar på et brev, der tidligere er fremsendt af en myndighed. En meddelelse kan sendes mellem borger, virksomheder og en myndighed på den ene side og en myndighed på den anden side.

SF2900 - Fordelingskomponenten

Fordelingskomponenten sikrer juridisk overdragelse af data mellem systemer inden for en myndighed eller mellem myndigheder med accept af modtager. Overdragelsen skal have et forretningsmæssigt formål. En myndighed defineres her som de myndigheder, der har adgang til at anvende Serviceplatformen.

 

Perspektiver i Infrastrukturen i tal

FKI Forbrug omfatter kommunernes kaldsforbrug på tværs af alle integrationerne i den fælleskommunale infrastruktur. I FKI Forbrug kan kommunerne se, hvor meget de kommunale it-systemer hver især anvender integrationerne i den fælleskommunale infrastruktur. Det gør det muligt at monitorere og kontrollere, hvordan den fælleskommunale infrastruktur anvendes på tværs af de kommunale IT-systemporteføljer. I FKI Forbrug kan kaldsforbruget anskues fra tre typer af værdier hhv.:

Kald  er den konkrete mængde kald, som det enkelte dataelement (kommune, leverandør, system mv.) i fokus har lavet i den fælleskommunale infrastruktur.   

Kald pr. borger er mængden af kald i den fælleskommunale infrastruktur fordelt på mængden af borgere, som kan kobles til det enkelte dataelement (kommune, leverandør, system mv.). Denne værdi giver mulighed for at sammenligne kaldsforbruget på tværs af f.eks. store og små kommuner, da antallet borgere er med til at udligne størrelsesforholdet mellem de to dataelementer.  

Kald % af total  er den procentvise andel af kald, som det enkelte dataelement (kommune, leverandør, system mv.) har lavet i den fælleskommunale infrastruktur, i forhold til de andre dataelementer i den enkelte visning.  

Du kan se introduktionswebinaret her. Bemærk at du skal være medlem af Microsoft Teams-gruppen "Fælleskommunal Infrastruktur-Kommunesamarbejde" for at se optagelsen, og at denne kanal kun er tilgængelig for kommuner.

FKI Sag viser data om sager i den integration, som hedder Fælleskommunal Sags- og Dokumentindeks, som bl.a. muliggør visning af sager i SAPA og Borgerblikket. 

Perspektivets fokus

Du kan bruge overblikket til at opnå indsigt i, hvordan din kommunes sager fordeler sig i Sags- og Dokumentindeks på tværs af kommune, leverandører, systemer og KLE-emner. 

Overblikket viser bl.a. hvor langt den enkelte kommune er kommet ift. at skabe det nødvendige fundament for at få åbnet for sagerne I Borgerblikket og SAPA.

Har du spørgsmål?

Har du noget, du mangler svar på, så skriv til FKI@kombit.dk