CVR skift på IT-systemer på Serviceplatformen/FK Administration
Navn
CVR skift på IT-systemer på Serviceplatformen/FK Administration
Kategori
Teknisk support
Leverandør
IBM
Beskrivelse
Ydelsen omfatter håndtering af CVR-skift for eksisterende IT-systemer registreret i FK Administration. IBM gennemfører organisationsskiftet (CVR-skiftet) på de angivne IT-systemer, opdaterer relevante delegationer og verificerer efterfølgende, at systemerne fortsat er korrekt provisioneret under det nye CVR-nummer. Ydelsen bestilles via et standardiseret bestillingsskema.
Afgrænsning(ikke inkluderet i ydelsen)
• Test, cutover og stabiliseringsforløb.
• Parallel drift.
• Teknisk ændring af Serviceplatformen.
• STS-ændringer.
• Oprettelse af nye serviceaftaler.
• Ændring af eksterne interfaces og callbacks.
• Udskiftning af certifikater.
• Ændringer i Fordelingskomponenten, Beskedfordeleren eller Digital Post.
• Opdatering af stamdata.
• Opdatering af SAML-metadata for Identity Provider-systemer.
• Kodeændringer eller udviklingsarbejde.
Generelt
Der kræves som udgangspunkt ikke nye certifikater eller serviceaftaler ved et rent CVR-skift. For IT-systemer med typen Identity Provider (IdP) skal kunden dog sikre, at SAML-metadata opdateres, så det nye CVR-nummer fremgår korrekt. Ydelsen omfatter alene administrative konfigurationsændringer og indebærer ingen kodeændringer eller tekniske ændringer på Serviceplatformen.
Prisoversigt:
| Antal it-systemer | Pris pr enhed - DKK | |
| It-system skifter CVR – 1 stk. | 1.875 DKK | |
| It-system skifter CVR – 2-5 stk. | 3.125 DKK | |
| It-system skifter CVR – 6-20 stk. | 4.375 DKK | |
| It-system skifter CVR – yderligere bundler af op til 20 stk. | Tillæg 1.250 DKK pr. bundle |
Forventet udbytte
IT-system(er) er korrekt registreret under ny organisation (nyt CVR-nummer) i FK- Administrationsmodulet. Eventuelle delegationer på filservice- og webserviceruter er opdateret, og provisionering er verificeret.
Målgruppe
Kommuner, myndigheder, organisationer og systemleverandører, som gennemfører organisatoriske ændringer, fusioner, udskillelser eller andre situationer, hvor eksisterende IT-systemer skal flyttes til et nyt CVR-nummer.
Vilkår
Ydelsen leveres som standardydelse og forudsætter korrekt udfyldt bestillingsskema. Kunden er ansvarlig for opdatering af stamdata samt eventuel opdatering af SAML-metadata for Identity Provider-systemer. Eventuel support som følge af fejl eller mangler i kundens opsætning afregnes særskilt.
Forudsætninger
Organisation: Den nye organisation skal være oprettet i FK Administration og Serviceplatformen.
Systemleverandør: Skal have adgang til relevante miljøer samt kunne administrere roller i MitID Erhverv.
Bestilling: Bestillingsskema skal være korrekt udfyldt og indeholde gammelt CVR, nyt CVR, miljø samt IT-systemernes UUID'er.
Reaktionstid
IBM påbegynder behandlingen efter modtagelse af korrekt udfyldt bestilling og nødvendige godkendelser fra KOMBIT/FKI.
Leveringstid
Op til 5 arbejdsdage efter modtagelse af godkendt og komplet bestilling.
Prismodel
Fastpris
Enheder
Antal IT-systemer omfattet af CVR-skiftet.
Enhedspris
Differentieres efter antal IT-systemer. Fastlægges i den gældende prisliste